Tilfældigt blogindlæg

Første indlæg

Så kom bloggen endelig op Som I måske har opdaget er denne blog lavet til at informere fremtidige brugere om de ideer, tiltag, udviklinger osv. der kommer i relation til vores nye sex dating side Sexhygge.dk Denne blog vil løbende fremvise nogle af de tiltag vi forestiller os, hvor vi så beder...

Læs mere

Gået i stå?

Skrevet af sexhygge.dk | Skrevet i kategorien Uncategorized | Skrevet 13-02-2012

Tags: , ,

0

Man kunne måske tro vi er gået helt i stå her ved Sexhygge.dk, men det er på ingen måde tilfældet!

Faktisk sker der stadig noget og nu ser det rent faktisk ud til vi kommer til at lancere indenfor nogle få måneder.
Den voldsomme forsinkelse i udviklingen skyldes nogle ændringer i teamet bagved, hvor der bl.a. var kommet en PhD stilling mm. i vejen, der monopoliserede en hel del fritid ;-) Herudover har vi også lavet en stor ændring i fokus, hvor en stor del af strategien ændrede sig.. Alle de ting tilsammen har betydet siden ikke har fået den prioritering den burde.. Det beklager vi.

Så anyway – Vi er stadig godt i gang, men har bare ikke været så offentlige på det “sidste”.. Vi skal forsøge at være mere verbale i fremtiden og holde jer opdateret. Såfremt I har nogle spørgsmål eller ønsker, så smid dem bare i kommentarfeltet.. så skal vi nok svare :-)

// Sexhygge.dk Teamet

Nyt look på bloggen

Skrevet af sexhygge.dk | Skrevet i kategorien Nyheder | Skrevet 22-07-2010

Tags: , , , ,

0

Nu har der været lidt stille på bloggen de sidste uger. Det er nu ikke fordi der ikke er blevet lavet noget, men derimod faktisk fordi vi har haft travlt “behind-the-scenes” med mange forskellige ting.

Først og fremmest har vi været i gang med at designe logoforslag og evaluere dem med fremtidige brugere. Dernæst har vi lavet omfattende brugerundersøgelser, for at afdække hvad den normale mand, kvinde, par mm. ønsker i en sex-dating side. Og sidst men ikke mindst har vi lavet en del udvikling og planlægning af det nye system – hvoraf flere af disse planer afviger fra hvad vi tidligere har omtalt her på bloggen. Detaljer om disse ændringer vil blive publiceret løbende henover de kommende uger.

Som I nok også kan se, så har vi ændret udseendet af bloggen. Det er mest af alt fordi vi er begyndt at bruge et af vore logoforslag for simpelthen at slippe af med det grimme startlogo vi havde til at begynde med. Derfor skulle vi selvfølgelig også tilpasse vores design til dette!

På længere sigt vil vi sandsynligvis ændre på vores logo, touch det mere op eller vælge et andet forslag at arbejde ud fra. Og til den tid vil vi sandsynligvis også ændre designet igen, især når vi først får fastlagt det endelige design af den reele side. Men på nuværende tidspunkt ligger vores prioriteringer mere over i at få lavet en beta version til release her i slutningen af sommeren.. forhåbentligt (7-9-13).

Nu sker der snart noget

Skrevet af sexhygge.dk | Skrevet i kategorien Nyheder, udvikling | Skrevet 19-06-2010

Tags: , , , ,

0

Som I måske lagde mærke til, så skrev vi tilbage i April at der snart ville komme nyt logo og alt muligt?

De observante af jer har måske også lagt mærke til, at det kom vist egentlig aldrig. Og det beklager vi rigtig meget det ikke gjorde – Vi blev bombarderet af andre projekter og universitetseksamener der har taget nærmest 24 timer af døgnet helt indtil nu her.

Men! Det sidste urelaterede projekt afsluttes på tirsdag og så skal der bare køres hårdt på med at få udviklet på sexhygge.dk, så vi forhåbentlig kan få en fungerende side op i løbet af sommeren. Det er målet og denne gang tror vi faktisk godt det kan lade sig gøre.

Vi har dog brug for en del testpersoner og evalueringspersoner, således vi kan få evalueret designideer mm. Så hvis det lyder som noget du godt kunne tænke dig at hjælpe til med, så sig endelig til. Det er ikke noget der kræver meget – vi skal blot stille nogle soørgsmål og fremvise et fra prototyper og skitser i ny og næ.

Skriv enten her på bloggen eller til info@sexhygge.dk hvis det lyder som noget du kunne have lyst til.

Men altså, fra på tirsdag af så går det løs – startende med nyt logo! Der vil sandsynligvis blive lavet flere forslag, som der så vil kunne kommenteres på og eventuelt stemmes på i en periode indtil en endelig vælges. Så kom endelig tilbaeg hertil i løbet af ugen og se hvad der sker.

Mvh.

Sexhygge.dk Teamet

Status på beta-release

Skrevet af sexhygge.dk | Skrevet i kategorien Nyheder | Skrevet 19-01-2010

Tags: , ,

0

Som vi har skrevet i de sidste par blogindlæg, så håbede vi på at udgive en beta-release af Sexhygge.dk siden ultimo Januar 2010.
Grundet en lang række uforudsete omstændigheder ser dette ikke længere ud til at være en realistisk tidsramme. Vi har derfor sænket vore ambitioner mht. releasedato og håber nu på at kunne release Sexhygge.dk Beta i slutningen af februar 2010.

Vi undskylder for ventetiden og vil arbejde så hårdt som muligt for at få siden klar til brug for alle jer sexlystne mænd og kvinder ;-)

Beta version lanceres ‘forhåbentlig’ i Januar

Skrevet af sexhygge.dk | Skrevet i kategorien Nyheder | Skrevet 26-12-2009

Tags: , , , ,

0

Efter nogle måneders arbejde er sexhygge.dk endelig ved at tage form. Vi indrømmer det har været en del tid siden vi sidst skrev noget om udviklingen her på siden, men nu vælger vi så at snakke lidt om hvad vi sidder og arbejder med nu, så vore fremtidige medlemmer ikke tror vi er faldet helt i søvn!

Siden er pt. i en tidlig alpha version, altså sagt på en anden måde: Mange ting virker og mange ting virker ikke.

Skærmbilledet ovenfor viser hvordan udviklingsversionen ser ud netop nu. Den er på ingen måde repræsentativ for hvordan siden kommer til at se ud i sidste ende (der har endnu ikke været en grafiker inde over), men den giver dog et indblik i, at der da i hvert fald sker noget. Desuden skal I heller ikke tage menupunkterne oppe i højre hjørne som repræsentative for hvilke funktioner der vil være til stede på siden i den endelige udgave.. de er blot et udsnit og er placeret og navngivet som de er af hensyn til udviklerne på dem!.

Siden udvikles pt. på engelsk, ikke fordi siden ender med at være engelsk, men fordi vi planlægger langt ud i fremtiden og vil gøre det nemt for os selv at udvide til andre markeder såfremt det bliver interessant for os. I kan derfor trygt regne med at versionen der lanceres på sexhygge.dk vil være dansk, så det er nemt for alle danskere at bruge.

Som det er lige nu virker følgende funktionaliter helt eller delvist i systemet:

  • Oprettelse af profiler
  • Profilbilleder
  • Billedgallerier
  • Kommunikation mellem profiler (messaging)
  • Profilers egne sexfantasier igennem blog-lignende system
  • Status opdateringer
  • Grupper med diskussionsforums
  • Sidenotifikationer
  • E-mailnotifikationer
  • … og meget mere

Hvad der derimod ikke virker pt. er f.eks. følgende ting:

  • Grafiken (vi skal have en grafiker ind over logo så vel som siden)
  • Valideringsløsninger (CPR, Billede, Facebook etc.)
  • Chat
  • WYSIWYG beskeder (“What-you-see-is-what-you-get”: At man kan skrive beskeder med formatering, såsom fed, kursiv, understreget, med billeder, links og forskellige skrifttyper)
  • Profil-walls (Lidt allá hvad man kender fra Facebook med korte gæstebogsbeskeder på en profil wall).
  • Komplette profiler (Profiler mangler pt. mange funktionaliteter)
  • Ordentlig skalering af profilbilleder (Profilbilleder ændres pt. i størrelse når de uploades således de kan blive ret grimme hvis de har de forkerte dimensioner – det skal ændres)
  • Betalingsløsninger
  • … og et hav af andre ting

Alt i alt mangler der selvfølgelig stadig en del før en endelig udgivelse af siden kan finde sted, vi håber dog at kunne åbne en beta version af siden engang i Januar, så man allerede der kan begynde at bruge siden og have en aktiv indflydelse på udviklingen og hvilke funktioner vi propper med på siden.. En side som sexhygge.dk drives muligvis af udviklere, men siden er for folket og derfor skal folket have en stor indflydelse på hvordan siden udvikler sig og forme dens måde at være på – Det er meget vigtigt for os at sætte vore brugere i højsædet! Af denne grund vil vi også benytte os af UserVoice, som er et system til at give feedback og forslag til siden som helt normal bruger (det er den lille sorte knap over i venstre side af skærmbilledet. Den hvor der står “Feedback”).

Hvorvidt vi når vores mål om at lancere en beta i Januar er endnu lidt usikkert, men vi vil i hvert fald arbejde imod det og så forsøge at holde alle informeret herigennem siden.

Hvis du har nogle forslag og ideer til funktioner, grafik, design e.lign. Så skriv endelig din mening her på bloggen! Vi læser selvfølgelig det hele og tager alle forslag til efterretning. Så skriv løs og frit, og så ses vi forhåbentlig på Sexhygge.dk Beta i Januar.

// Sexhygge.dk Admins